|
|
(Opdateret 30. maj, 2016)
Vicki's hvalpe, uge 4
|
|
|
Fjerde uge, store forandringer
Drengene har spist rigtigt godt selv i denne uge, og vejer allerede lige knapt 1 kg. Så selvom de blev sat lidt tilbage et par dage i sidste uge, så er de fuldt ud med igen, og øger vægt rigtigt fint og normalt.
I hvalpenes udvikling sker der en hel masse nu, og i takt med dette, tilpasser vi stille og roligt deres miljø. Først og fremmest er de blevet så sikre på bentøjet, at de selv kan hoppe både ud og ind af den store hundeseng, så de vokser fra papkassen nu, og får - til Vicki's store tilfredsstillelse - en af de små plast hundesenge. Den er meget mere komfortabel for hende at ligge i med hvalpene, nu hvor de er så store.
En anden ting, der sker såsnart hvalpene selv kan hoppe ud og ind af kassen er, at de ikke længere besørger på aviserne i "toilet-enden" af kassen. Så selvom de har toilet i den nye flade kasse i nogle dage, så varer det ikke længe, før hele sengen er redt med tæpper, og der ingen "uheld" finder sted. Til gengæld begynder de at skulle have skiftet aviser ofte i løbegården. Næste skridt i renlighedstræningen er dermed forløbet efter planen, endda - som vi snart er vant til med Vicki's drenge, lidt tidligere, end vi er vant til aldersmæssigt.
Hvalpene har nu fået deres anden ormekur.
,
Leg, fest og farver
Som hvalpene har godt styr på bentøjet, begynder de også at se langt bedre. De træner hver gang de er vågne, i at manøvrere - fremad, og retræten - baglæns. De bliver dygtigtere som ugen skrider frem, og selvom de sover meget endnu, så er det tydeligt at de kan mere og mere, for hver gang de er vågne. Udviklingen på en enkelt dag er derfor meget synlig. De leger, de knurrer og slår på hinanden, og de bider og rusker "voldsomt" i hinanden med de stadig tandløse gummer, som man dog sagtens kan mærke, at bisserne er ved at bryde igennem.
Vi lægger legetøj ind til dem, og de bemærker det, og de begynder forsøg på at slæbe rundt på tingene. Livet er en leg, og ren fest og farver - dog er alting ramme alvor i virkeligheden, for det hele handler om færdigheder og udvikling imod at kunne forlade "reden" og at kunne klare sig når mor også begynder at hjælpe mindre og mindre til med alting i de kommende uger.

Vicki og "hundesamfundet" udenfor løbegården
Vicki er stadig en meget omsorgsfuld og opmærksom mor. Hun nyder at hvalpene er i køkkenet, så hun ligesom har familien samlet, og kan være med i det hele, også imens hun passer hvalpe. Selvom hun nu kun supplerer med lidt mælk, lader hun dem die mange gange om dagen, og ligger også ofte og tager en lur sammen med dem.
Hun sover ikke hos dem om natten længere, men hun holder dem rene og fine, og hun holder også stadig løbegården ren. Hun har ingen problemer selv ved at være sammen med de andre hunde udenfor løbegården, men er lidt forsigtig omkring hegnet, når vi trækker tæpperne tilside og de andre komme nær. Som ugen skrider frem giver det nu sig selv, da hvalpene - 4 individer med hver deres vilje - selv opdager hundefamilien udenfor, som mægtigt gerne vil gøre deres bekendtskab. Nysgerrige og glade, som hvalpene er, går de hen til hegnet, og slikker de voksne hunde i ansigtet, hopper op og snuser til dem, og lapper dem kækt én med poten. De andre hunde er venlige og imødekommende overfor husets nye familiemedlemmer, logrer med halerne, og venter tålmodigt på at hvalpene skal få øje på dem, og komme hen. De slikker også hvalpene igennem hegnet.
Ida har trukket frikort hos Vicki nu, og er som den yngste i flokken den forud udnævnte kommende barnepige, så hun kommer selv helt ind i løbegården og hilser på hvalpene ofte. Vicki er ikke helt klar til at give det frit til de andre hunde endnu, men der går ikke mange dage med denne del af integrationen, lige pludselig, bliver de én stor familie...lige om lidt.
|

Lidt om hvalp fra Kennel Little Denmark
- Hvalpene har DKK stambog, sælges med skriftlig købsaftale, de vil være chipmærkede, registrerede i Dansk Hunderegister, har fået ormekur, 1. vaccination og sundhedsattest fra dyrlægen.
- Hvalpene er forsikret af Agria's "Skjulte fejl forsikring" indtil de er 2 år og 3 mdr. gamle
- De vil som alle vores tidligere hvalpe være velsocialiserede, vant til lyde og rutiner i og omkring et almindeligt hjem, og have påbegyndt renlighedstræning. Foruden at de selvfølgelig har lært "sit" og enten helt eller næsten "dæk"
- Med en Kennel Little Denmark's hvalp følger en "startpakke" med bl.a. lidt hvalpefoder til den første tid
- Medlemsskab af Dansk/svensk gårdhundeklub resten af året
- Livslang "support" medfølger som en selvfølge
- Hvalpene er 5. generation af egen avl på tævelinjen
- Læs mere om mormor til kuldet, som kan mødes her hos os: DKCH Little Denmark's 4-Ever Fay/"Fay-fay"
- Læs mere om oldemor til kuldet, som kan mødes her hos os: DKCH Little Denmark's Mount Silverheels/Sussi
- Læs mere om tip-oldemor (oldemors mor) til kuldet her: Little Denmark's Berta The Adventurer/Greta, som fylder 11 år i år
- Tip--tip-oldemor (oldemors mormor) til kuldet kan mødes her hos os, det er:
DKCH;SECH;NOCH;NORDCH;LP1;LP2; USARBACH Javika's Prinsesse Madeleine/Maddy, som stadig lever i den høje alder af 14 1/2 år
Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig:
Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
Denmark
tlf: +4550579514
Email: Helene(at)farmdogs.net
(at)=@, dette format er for at undgå junkmail og spam
|
|
|
|
Har gennemført DKK's opdrætteruddannelse
Little Denmark's Nodoubt Novelty
Han
Han vejer nu 948g
Little Denmark's New Nirvana
Han
Han vejer nu 976g
Little Denmark's 'Nother Nice Nutmeg
Han
Han vejer nu 902g
Little Denmark's Next Nobleman
Han,
Han vejer nu 966g
|