(Opdateret 15. maj, 2016)

0-3weeks

week 1 week 2 week3


3-6weeks

week4 week5


Vicki's hvalpe, uge 3

Little Denmark's N-kuld, Vicki's hvalpe uge 2. Venstre til højre:
Han, Little Denmark's 'Nother Nice Nutmeg,
Han, Little Denmark's Next Nobleman,
Han, Little Denmark's New Nirvana.
Han, Little Denmark's Nodoubt Novelty,
 
Drengenes tredje uge
Som ugen begynder er vi nu helt sikre på, at disse 4 drenge er meget fremme i skoene i forhold til noget andet kuld vi før har haft. De rejser sig og går de første usikre skridt en hel uge tidligere, end normalt, og før vi ved af det spankulerer de ret sikkert rundt på benene i kassen!

Det bliver derfor aktuelt at prøve på at introducere lidt "hvalpevælling" for første gang. Ofte går der mange dage, op til over en uge, fra man starter med det første "rigtige" måltid, til hvalpene egentlig lærer at labbe det i sig. Men ikke disse 4 knægte...lige fra starten viser de, at de udemærket ved hvad der skal ske med mad - det skal ned i maven, så de guffer i sig, uanset motorikken iøvrigt i resten af kroppen ikke helt følger med, ender de allesammen med at være sølet fuldstændigt ind. Men den ordner mor Vicki - "hvalpeslikkepind" er dejligt synes hun, og snart er de fine og rene igen, og får sig en tår "slukefter" hos mor.

Udenfor er sommeren kommet, og oppe på første sal hvor hvalpene ligger, bliver der meget varmt om dagen. Efter et par dage med det, står det klart at vi har en kritisk situation på vej. Varmen gør at Vicki ikke kan holde ud at ligge deroppe, samtidig med at hvalpene meget hurtigt kan de-hydreres.

Det er pludseligt blevet tid til en hasteflytning ned til det meget køligere køkken!



,
 

Det første "rigtige" måltid. Ingen tvivl om at de 4 drenge godt vidste hvad der skulle ske med det stads


 

Og bagefter er der "slikkepinde" til Vicki og slukefter hos mor til hvalpene


Flytning osv.
I samme øjeblik løbegården var klar i køkkenet, vidste Vicki hvad der skulle ske, og hoppede ind og sad og ventede på at hendes hvalpe skulle komme derind i kassen. Et meget tydeligt tegn til, at hun var helt klar til denne flytning straks.

Hun lagde sig med det samme hos hvalpene, og flyttede sig næsten ikke derfra i det første døgn.
Løbegården er afskærmet med tæpper, sådan at de andre hunde ikke kan kigge ind, hvilket kan virke truende eller stressende på en hvalpemor, der kan kigge ud. Det giver en tryghedsfølelse, som i en "hemmelig hule" til trods for at alle er i samme rum.
Indgangen er åben, men afskærmet med en stol, der har et tæppe over. Vicki opdager hurtigt det smarte ved stolen, fordi deroppe kan hun ligge og overskue det hele. Hun kan både se ned til hvalpene, og op på køkkenbordet - og hvad findes der ellers af interesser en morhund lige kan have!

Det er skønt med en flok voksne hunde, der respekterer hinanden og fungerer godt sammen. Der er intet pres på indgangen til Vicki's hvalpegård, kun en nysgerrig Ida stikker hovedet ind indimellem, men ingen træder ind til hvalpene, de viser ikke engang interesse - det er jo bare Vicki's hvalpegård, så det blander man sig ikke i.




 

Vicki og hvalpene efter de er flyttet ned i løbegården i køkkenet


 

Vicki elsker denne udkigspost ved sin lille "sigøjnerlejr"



Hvalpene
Selvom hvalpene har taget på og fungerer og udvikler sig hurtigere end normalt, så står det sidst på ugen klart, at de varme dage på 1. sal har "kostet" lidt på kosten fra mor, som ikke lægger voldsomt meget mælk ned i forhold til hvalpenes alder.
Vi har for sjov givet hvalpene lidt hvalpevælling hver dag de seneste dage, men for at supplere Vicki bedre, bliver der nu fodret mere systemtatisk flere gange om dagen.
De er klar til det, og spiser godt og effektivt. Nu hvor de er på benene så flot, og allerede løber rundt - også udenfor kassen, som de selv klatrer ud af sidst på ugen - så skal der noget ekstra ombord. Det koster energi altsammen, med så meget fysisk udfoldelse og aktivitet.

Vi har aldrig før haft et kuld hvalpe på 3 uger, der spæner rundt udenfor kassen og selv spiser flere måltider om dagen...men Vicki's 4 fremmelige drenge skal åbenbart nok løfte barren.

De får og giver også masser af kontakt nu. Når man sætter hænderne ned til dem, "smager" straks på os, og de kan endda løfte en pote sidst på ugen, og "slå" lidt til hånden. Det sødeste er nu halerne...de små haler logrer ligeså snart de nye øjne ser noget, og det begynder de at gøre nu. Gårdhunde er simpelthen bare født glade!

Vicki elsker at have hvalpene i køkkenet, hvor hun kan være mor og følge med i hvad vi laver samtidig, så hun er meget mere inde hos dem nu.
I den kommende uge, vil der i takt med at Vicki tillader det, blive lettet lidt på tæpperne, så de andre hunde kan kigge ind, og hvalpene kan kigge ud til dem ikke mindst.




 

Endnu et måltid i kassen, der både kommer indvendigt og udvendigt


 

Vicki ligger meget mere hos hvalpene nu



Lidt om hvalp fra Kennel Little Denmark

Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig:

Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
Denmark

tlf: +4550579514

Email: Helene(at)farmdogs.net


(at)=@, dette format er for at undgå junkmail og spam





Completed DKKs breeder education
Har gennemført DKK's opdrætteruddannelse









2 uger
2 uger
Little Denmark's Nodoubt Novelty
Han
Han vejer nu 764g


2 uger
2 uger
Little Denmark's New Nirvana
Han
Han vejer nu 702g


2 uger
2 uger
Little Denmark's 'Nother Nice Nutmeg
Han
Han vejer nu 720g


2 uger
 2 uger
Little Denmark's Next Nobleman
Han,
Han vejer nu 714g