week 1 week 2 week3


(Opdateret 12. april, 2015)

Nikki's hvalpe, uge 2
2 uger
Little Denmark's K-kuld, Nikki's hvalpe uge 2. Venstre til højre:
Tæve (Little Denmark's Kind Of Karamel),
han (Little Denmark's Kind Of Kaluha),
tæve (Little Denmark's Kind Of Kokoa),
tæve (Little Denmark's Kind Of Kola),
tæve (Little Denmark's Kind Of Kream).
 
Nikki i den anden uge
Imens Nikki stadig passer sine hvalpe perfekt, begynder hun at få mere overskud og lyst til mere af resten af livet også.
Hun ligger ikke hele tiden hos hvalpene, når hun er færdig med at fodre og vaske, og har sikret sig at hvalpene ligger godt beskyttet og sover, så kommer hun vimsende og vil gerne nusses, putte, eller måske endda gå en meget hurtig lille smuttur nedad vejen og tilbage igen.
Men hun skal ikke være længe væk, før moderinstinktet kalder hende tilbage i hastetempo, for lige at tjekke hvalpene. Hun kan godt lide at lægge sig i hundesengen ved siden af hvalpekassen, inde i løbegården. Derfra er der godt overblik over det hele.

Hun har på intet tidspunkt virket belastet eller påvirket af arret efter kejsersnittet. Midt på ugen er hun og hvalpene til tjek hos dyrlægen, og får fjernet så meget af stingene, som muligt. De er selvopløselige, så resten forsvinder af sig selv.
Alt var i den skønneste orden. Søde, glade Nikki - som synes det er hyggeligt at hilse på hos dyrlægen, får selvfølgelig ros for at være i god form og god stand, og for at passe sine børn så flot.



,
 
2 uger ny kasse
Nu i den nye kasse:
Little Denmark's Kind Of Karamel
Little Denmark's Kind Of Kokoa
Little Denmark's Kind Of Kream
Little Denmark's Kind Of Kaluha
Little Denmark's Kind Of Kola



 
2 uger
Hvalpene sover "i bunke" i en solstråle under et kort besøg på Nikki's dyne ved siden af kassen, imens der bliver skiftet aviser






 
Opdelt ny kasse
Indretningen af den nye kasse - 1. forsøg. Der skal som regel lidt afprøvning til, for at finde modellen der passer bedst til kuld og morhund, det kan være forskelligt hvad der virker bedst, men de finder hurtigt ud af meningen


 
Nikki og hvalpe i ny kasse
1 stk. Nikki mor-hund og 5 store, tykke hvalpe pakket sammen på et foldet håndklæde...man kan tydeligt se, at budskabet er "modtaget og forstået", men det kan godt være de hurtigt vokser fra denne kasse også!



Hvalpene i den anden uge
Hvalpene trives rigtigt godt og vokser hver dag. Og pludselig sker det gode, gamle vidunder - de åbner øjnene, og "kigger" ud. Først små sprækker hos "lillebror" (som egentlig er storebror), og indenfor et par dage, helt åbne øjne hos dem alle

De kan dog intet se til at begynde med, og når de kan, er det til at starte med kun lys og skygge. Når de opdager det, kan de pludselig løfte hovederne - og dreje dem lidt, og ligesom "opdage oplevelsen". Men kun få sekunder, så rækker kræfterne ikke til at holde hovedet oppe mere.

Aviserne, som hidtil har været helt rene og tørre, begynder at blive mere våde. Det vidner om, at det voksende indtag af mælk, også kommer ud igen - og også når mor Nikki ikke lige er der.
Som altid begynder vi at "manipulere" lidt med underlaget i kassen omkring dette tidspunkt. Hvalpenes instinktive og naturlige adfærd er nemlig at kravle væk fra hvor de sover, for at gå på toilettet. Når kassens underlag så "tilfældigvis" er forskelligt i den anden ende, har vi pludelig påbegyndt den aller, aller tidligste renlighedstræning, hvor hvalpene "shapes" til at tisse på aviser.

Sidst på ugen kan hvalpene bevæge sig afsted og rundt i kassen med overraskende fart, og de har også kræfter til kortvarigt at løfte sig lidt op på benene. Det er ikke længere så stor en "katastrofe" at havne bag mor Nikki's ryg, da de sagtens selv kan finde vej til mælkebaren, enten udenom hende, eller henover hende.
Kassen er udskiftet til en større model, for at give plads til den større mobilitet, og for bedre at kunne opdele underlaget i to "afdelinger".
Nikki, som fik ormekur sidst i drægtigheden, har fået igen, og hvalpene har fået deres første ormekur. Det kunne de sandelig ikke lide, og spyttede og hakkede af den grimme smag. Vi har haft andre hvalpe, der lappede det i sig som slik, og man undres og tænker over hvad mon der gør forskellen på hvad de synes om det?!

Igen er der også blevet klippet negle...5 X 18 stk...fast arbejde!




 
løfter sig op
Hvalpene kan nu både løfte sig lidt op på benene, og kortvarigt løfte hovederne op og dreje dem lidt


 
sover
Det er nemt at sidde og falde i staver over sådan en flok små pølser i færd med at blive til gårdhunde...



Lidt om hvalp fra Kennel Little Denmark

Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig:

Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
Denmark

tlf: +4550579514

Email: Helene(at)farmdogs.net


(at)=@, dette format er for at undgå junkmail og spam





Completed DKKs breeder education
Har gennemført DKK's opdrætteruddannelse









Hannen 2 uger
Hannen 2 uger
Little Denmark's Kind Of Kola
Han vejer nu 645g / 1lb 7oz


tæve 2 uger
tæve 2 uger
Little Denmark's Kind Of Kaluha
Hun vejer nu 712g / 1lb 9oz


tæve 2 uger
tæve 2 uger
Little Denmark's Kind Of Kokoa
Hun vejer nu 680g / 1lb 8oz


tæve 2 uger
tæve 2 uger
Little Denmark's Kind Of Kream
Hun vejer nu 684g / 1lb 8oz


tæve 2 uger
tæve 2 uger
Little Denmark's Kind Of Karamel
Hun vejer nu 644g / 1lb 7oz