week 1 week 2 week3


(Opdateret 5. april, 2015)

Nikki's hvalpe, uge 1
3 på stribe
Little Denmark's K-kuld, Nikki's hvalpe uge 1. Venstre til højre:
Tæve (Little Denmark's Kind Of Kream),
han (Little Denmark's Kind Of Kola),
tæve (Little Denmark's Kind Of Kaluha),
tæve (Little Denmark's Kind Of Karamel),
tæve (Little Denmark's Kind Of Kokoa).
 
Nikki i den første uge
Ugen er både startet og sluttet fint, da vi lige fik fundet balancen.
Det er helt normalt at hvalpe i det første døgn taber sig lidt, inden de begynder at tage på, og derfor var der heller ingen bekymring over at konstatere at nogle af hvalpene havde tabt sig den første dag, eller kun taget få gram på.

Og selvom der var fuldstændig ro i hvalpekassen, som oftest indikerer at alt går som det skal, så måtte der gøres noget da vi i hvalpenes andet døgn konstaterede, at der stadig var hvalpe, der havde fortsat med at tabe sig.
Nikki virkede samtidig ikke "tung" af mælk, og det sker da også sommetider ved kejsersnit, at mælkeproduktionen ikke rigtigt kommer igang. Derfor fik Nikki et par dage på et præparat, der sætter gang i mælkeproduktionen. Og dette gav straks resultat - i hvalpenes 3. døgn havde de alle taget fint på, og det har fortsat hver dag siden.

Det kneb også lidt med Nikki's appetit, og det kan blive alvorligt når hvalpene rigtigt "tager fra", da der skal meget indenbords, for at holde hele maskineriet igang. Derfor giver man også hvalpefoder til en diegivende hundemor, hun har virkelig brug for den ekstra kraft der er i dette.
Da vædske også er meget vigtigt, opbløder vi oftest tørfoderet i vand, men det behagede ligesom ikke rigtigt damen at indtage i de nødvendige mængder.
Lidt forskellige tiltag og forsøg ledte frem til at 1. Foder og vand hver for sig er det nye "sort" og 2. Lidt leverpostej på hvalpefoderet kan selv Nikki ikke modstå.

Sidst på ugen spiser og drikker Nikki med fuldstændig normal glubende iver, og alle bekymringer er endelig lagt på hylden.

De første par døgn lå Nikki konstant hos hvalpene, og måtte nødes ud. Men Nikki er en erfaren hundemor med godt overskud og overblik, så da hun først var kommet sig ovenpå dem hårde fødselsdag, begyndte hun snart at genoptage sine normale vaner i små portioner, når der var ro på hvalpene til det.

Hun kommer derfor kortvarigt ud for at sidde på skødet og nusse lidt, for at lure på godbidder i køkkenet, og endda for en lille gåtur i snor, og en hurtig puttetur under dynen om natten.

Men det mindste lille "pip" fra hvalpekassen, så glemmer hun alt omkring sig, og stryger direkte tilbage til kassen, og tager sig af sine hvalpe.

,
 
tykke maver
Total afslapning hos Nikki og hvalpe, og "lynlåsen" i maven luftes


 
tæven spiser
Nikki er en erfaren hundemor, der passer godt på sine hvalpe. Kassens aviser er krims-kramset efter alle kunstens regler


Hvalpene har fået navne
Dette er vores K-kuld, og vi har besluttet hvad vi kalder Nikki's 5 hvalpe på stambogen:

Hannen hedder: Little Denmark's Kind Of Kola

Og tæverne hedder:
Little Denmark's Kind Of Kaluha
Little Denmark's Kind Of Kokoa
Little Denmark's Kind Of Kream
Little Denmark's Kind Of Karamel


Alle hvalpene har enten fordoblet deres vægt, eller er tæt på det i den første uge, hvilket er fint.




 
Hygge i kassen
Skaffedyret Nikki har skaffet et ben, som naturligvis skal med ind til hvalpene


 
holder øje
Vi gør hvad vi kan for at lege med på ideen om "hemmelig hule" så Nikki og hvalpe ligger godt gemt og hun føler sig beskyttet. Under tæpperne kan hun komme ud og ind af løbegården som det passer hende.



Hvalpene i den første uge
Indtil videre har hvalpene været "hvalp 1, 2, 3, 4 og 5" uden navne. Dette skyldes at hvis noget ikke går, som det skal, og man mister en eller flere hvalpe, så føles forholdet til en unavngiven hvalp en anelse mindre personligt, end efter de har fået navne.
Derfor får vores hvalpe først navne, når de er en uge gamle, og det går dem godt.
Hvis der er noget galt, så viser det sig nemlig oftest i hvalpenes første leveuge.

Der har i den forløbne uge ikke været nogen somhelst grund til bekymring for nogen af disse 5 kraftige og stærke hvalpe. Selv da de tabte sig lidt i starten, havde de allesammen masser af kræfter og kampgejst, og - vigtigst af alt - sutterefleksen i orden. Hvis en hvalp mister sutterefleksen kan den ikke overleve uden hjælp, og selv med hjælp, kan odds være ringe.

Den slags bekymringer har vi heldigvis været sparet for, og derfor har vi selvfølgelig også givet hvalpene navne.

Der er den helt rigtige ro i hvalpekassen, som indikerer at alt går godt. Alle får nok at spise, og Nikki sørger for at det hele også kommer ud i den anden ende. Indimellem hører vi dog nogle tydelige og højrøstede tilkendegivelser af utilfredshed...der skal ikke meget modgang til, før de beklager sig disse små divaer...hvis ikke de lige får den pat de vil have, eller hvis ikke der kommer mælk ned, lige når de ønsker det, så tilkendegiver de meget hurtigt deres mening om sagerne.

I starten af ugen hørte vi også tydeligt hvis en var kommet bagom Nikki's ryg, og ikke kunne komme tilbage til madsiden igen, når det var tid. Sidst på ugen sker det stadig, men de er nu blevet så mobile, at de sagtens selv kan finde vej tilbage igen henover Nikki, selv uden øjne...

Ikke kun hvalpene vokser hurtigt, det gør neglene også, som allerede er blevet klippet for første gang.

I den kommende uge ser vi frem til, at hvalpene åbner øjnene, og kigger ud på verden...




 
Mere plads
Hvalpene tager godt fra!


 
mor og datter
Imens der kommer nyt sengetøj i kassen holder Nikki en lille pick-nick i en solstråle på dynen ved siden af.



Lidt om hvalp fra Kennel Little Denmark

Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig:

Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
Denmark

tlf: +4550579514

Email: Helene(at)farmdogs.net


(at)=@, dette format er for at undgå junkmail og spam





Completed DKKs breeder education
Har gennemført DKK's opdrætteruddannelse









Hannen 1 uge
Hannen 1 uge
Little Denmark's Kind Of Kola
Han vejer nu 382g / 13.5oz


tæve 1 uge
tæve 1 uge
Little Denmark's Kind Of Kaluha
Hun vejer nu 419g / 14.8oz


tæve 1 uge
tæve 1 uge
Little Denmark's Kind Of Kokoa
Hun vejer nu 390g / 13.8oz


tæve 1 uge
tæve 1 uge
Little Denmark's Kind Of Kream
Hun vejer nu 420g / 14.8oz


tæve 1 uge
tæve 1 uge
Little Denmark's Kind Of Karamel
Hun vejer nu 377g / 13.3oz