week 1 week 2 week3


(Opdateret 6. juli, 2015)

Fay's hvalpe, uge 2

Little Denmark's L-kuld, Fay's hvalpe uge 2. Venstre til højre:
Han (Little Denmark's Lawless Laredo)
tæve (Little Denmark's Lady 2 LandOfLakes),
han (Little Denmark's Lucky Luke),
han (Little Denmark's Lord Lancelot Dot),
 
Heden - den største udfordring!
Ligeså meget man har længtes efter sommer, ligeså svært er det lige nøjagtigt når der er små hvalpe, at få det til at fungere. Ro og uendelige mængder af hvile er fuldstændigt alfa/omega for at en hvalp i denne alder kan udvikles både fysisk og psykisk på den rigtige måde. Når heden bliver så kraftig, som den har været i denne uge, har hvalpene meget svært ved at finde hvile, deres kroppe er ude af stand til at temperaturregulere endnu, og den eneste måde de kan reagere på, er ved at kravle og krabbe rundt og pibe i een uendelighed, når de ellers skulle sove.

Gode råd er dyre, der er ingen tid at spilde, for mor-hund Fay vil blive stresset over hylende hvalpe. Stress påvirker mælkeproduktionen, og således kan dominobrikkerne hurtigt begynde at rulle...

I denne uge har Fay og hvalpe derfor været igennem hele 3 forskellige kasser, plus en flytning, som skete helt tidligt på ugen. Første sal blev for varmt, så Fay fik en krog i stuen, hvor der er noget køligere. Fødekassen blev for lille og tæt, så der fulgte en ny og større kasse med ved flytningen.

At bo i stuen giver flere nye udfordringer og lidt tilvænning i flokken, da husets andre hunde kommer tæt på hvalpekassen og løbegården dernede. Men på få timer har alle forstået grænserne og reglerne, og Fay føler sig tryg nok til at acceptere flytningen.

Da sommeren skruer yderligere op for temperaturerne sidst på ugen, må papkassen skiftes ud med et noget luftigere bur. På halvdelen af bunden er der tæppe, på den anden halvdel aviser, sådan at hvalpene selv kan vælge, hvor de føler sig bedst tilpas. Det meste af tiden ligger de på aviserne. På den allervarmeste dag får de et par gamle, våde, opvredne viskestykker ind, og det er tydeligt at de indimellem søger hen til dem for at blive kølet lidt ned.

Opdelingen af bunden til to slags underlag tjener snart endnu et formål fremadrettet, det er nemlig første baby-skridt i renlighedstræningen. Mere om det i næste uge.



,
 

Hvalpenes og Fay's nye kommandocentral efter flytningen til stuen. Her er udfordringen at de andre hunde kommer lidt tættere på. F.eks. indtager mormor Sussi hurtigt stolen, som skærmer Fay"s indgang nedenunder. Dog vender hun respektfuldt ryggen til, hun truer ikke og forstyrrer ikke, og Fay accepterer sin mor's nærvær på de betingelser.


 

Sommerboligen med to slags underlag. Hvalpene ligger ofte ude på aviserne, da det er lidt køligere. Fay kan godt lide at være nær, og kunne følge lidt med i, hvad der sker i stuen. Kassen udenfor buret giver hende begge muligheder


Hvalpene i uge 2
Hvalpene trives godt, selvom de døjer med varmen. De har igen taget flot på, ingen tvivl om at de ikke mangler noget.
Sidst på ugen titter de endelig ud til os andre i verden - vi siger at de "får øjne", selvom de har i virkeligheden hele tiden haft dem, de er bare først blevet åbnet nu.

I begyndelsen kan de slet ingenting se, så begynder de langsomt at ane lys og skygge, og snart vil se få øje på hinanden og deres mor.

Samtidig sker der en masse andre ting med dem, de er begyndt at kunne løfte hovederne kortvarigt, og kan nu også komme lidt op på forbenene, sådan at de kan løfte hele overkroppen op og trække sig fremad. Det kræver mange kræfter, så det er ikke ret længe ad gangen.

Indimellem sidst på ugen, kan en være heldig at komme op på et bagben også, så det næsten ser ud somom de kan gå et par skridt. Men det varer lidt endnu - der sker kun lidt nyt hver dag, men det hele begynder snart at gå rasende hurtigt!




 

Selvom det er varmt ligger Fay meget hos hvalpene, og det er dejligt at putte lidt sammen


 

Inde i buret er der masser af plads i forhold til papkassen, og hvalpene kan søge imod de kølige viskestykker eller aviserne, eller de kan ligge lidt inde ved mor



Fay i den anden uge
Søde, milde, gode Fay er en fantastisk hundemor. Hun døjer selv også meget med varmen, da mælken og mælkeproduktionen er som en varmedunk på mave og bug, som hun konstant bærer rundt på.
Alligevel er der ingen tvivl om, at hun sætter hvalpenes behov over sine egne, nu hvor det hele bliver presset lidt ekstra af varmen. Hun lægger sig ind til dem tit, så de kan drikke, og hun holder dem rene og fine. Og derefter må hun lægge sig ud i kassen ved siden af buret, for at give dem luft og plads. Hun er som en ekstra varmedunk i buret, og selvom hun helst ville blive derinde ved hvalpene, flytter hun sig ud, for at de skal kunne finde hvile og ro.

Hun accepterede straks flytningen, selvom den alene faktisk er en kæmpe udfordring for en hundemor, der instinktivt helst vil have sine hvalpe væk fra de andre hunde. De andre hunde accepterer Fay's private hjørne, selvom sidst på ugen er Ida's lille nysgerrige fjæs set kigge ind på den "forkerte" side af lågen til løbegården. Fay tager sig mindre og mindre af det, Ida er den yngste i flokken, og repræsenterer ikke den værste trussel.

Det er tydeligt på Fay's foder-indtag af hvalpene kræver meget nu, hun spiser dobbelt så meget hver dag nu, som i sidste uge. Hun er en glad, sød og rolig mor, og sommetider er hun bare en lille "baby-Fay" der trænger til en masse kærlighed, ømhed og kram. Heldigvis er hun bare så god til selv at komme og sige til, så hun får masser af det hele, når hun trænger.

Sidst på ugen besøger hun os flere og flere gange kortvarigt i soveværelset om natten. Så putter hun i nogle minutter, hvorefter hun pludselig skal skynde sig ned og se til hvalpene igen.




 

Tit-tit, så kigger de ud


 

På de varmeste dage var de kølige viskestykker et ret godt hit



Lidt om hvalp fra Kennel Little Denmark

Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig:

Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
Denmark

tlf: +4550579514

Email: Helene(at)farmdogs.net


(at)=@, dette format er for at undgå junkmail og spam





Completed DKKs breeder education
Har gennemført DKK's opdrætteruddannelse









Tæven 1 uge
Tæven 1 uge
Little Denmark's Lady 2 LandOfLakes
Hun vejer nu 894g / 1 lb 15 oz


Han 1 uge
han 1 uge
Little Denmark's Lord Lancelot Dot
Han vejer nu 816g / 1 lb 13 oz


han 1 uge
han 1 uge
Little Denmark's Lawless Laredo
Han vejer nu 946g / 2 lb 1 oz


han 1 uge
han 1 uge
Little Denmark's Lucky Luke
Hun vejer nu 815g / 1 lb 13 oz


Pausekasse
Imens der skiftes sengetøj i hvalpenes bur, bliver de lige "parkeret" i kassen udenfor buret, hvor Fay selvfølgelig sørger for at alt går rigtigt til

på vægten
Det er ingen sag at blive vejet, man sover jo dejligt i sådan en kølig skål!