|
|
(Opdateret 21 marts, 2014)
Sussi's hvalpe, uge 1
|
|
|
Den første uge
Ugen startede godt med at der var ro i kassen, og Sussi anlagde sin sædvanlige nonchalante og overskudsagtige moderstil, hvor hun både kan passe nyfødte hvalpe, og følge med i hvad der foregår i resten af huset
Hun ligger med hvalpene i stuen efter eget valg kan man sige, netop fordi så kan hun både følge med i alt, hvad der sker, og være hos hvalpene samtidig. Normalt ville man lægge mor og hvalpe et stille sted i huset, men det har vi prøvet med Sussi før, og det har hun aldrig været helt tilfreds med. Hun er mere hos hvalpene, når hun får lov at ligge i stuen. Hun har sin lille hvalpegård i et hjørne opad en radiator, og skærmet af med tæpper. Hun kan selv løbe ud og ind af løbegården, som det passer hende.
De andre hunde har adgang til lokalet, når vi er der. Lige i de første dage fik Sussi tegnet en masse usynlige streger på gulvet, så de andre hunde til sidst ikke rigtigt turde bevæge sig rundt. Mandag aften fandt vi ud af, hvad der var galt, hvorfor Sussi var så "hys". De klips hun var sat sammen med efter kejsersnittet sad og strammede og generede hende, og hun havde bidt og slikket den bageste del af såret helt rødt, og bagbenene ville pludselig ikke gå, fordi det gjorde jo ondt på hende, den lille stakkel.
Afsted til vagtdyrlægen i en fart, som trak 3-4 klips ud, og så havde Sussi det heldigvis straks bedre. De andre hunde fik også fred igen, og må færdes i stuen, men ikke komme nær løbegårdens indgang selvfølgelig. Det forstår de godt, og det fungerer rigtigt fint.
Hun har også fået styr på at Fay ligger ovenpå med hvalpe - man kan intet skjule for en gårdhund! Sussi udviser normal nysgerrighed, uden at det er noget der optager hende særligt meget, og hun og Fay kommer ud i haven sammen og mødes jævnligt i køkkenet. Mor og datter går fint sammen.
,
Hvalpene har fået navne
Dette er vores I-kuld, og vi har besluttet hvad vi kalder Sussi's sidste 3 hvalpe på stambogen:
Tæven hedder: Little Denmark's Ignite Me Ida
Den brune hanhund hedder: Little Denmark's Imagine Me Isaac
Den sort/trefarvede hanhund hedder: Little Denmark's Interest Me Iggy
Alle hvalpene har enten fordoblet deres vægt, eller er tæt på det i den første uge, hvilket er fint. Når der kun er 3 om at dele, er der også mere end rigeligt til alle!

Naturlige instinkter
Når et hvilketsomhelst dyr får unger, træder en masse naturlige instinkter i kraft, som forandrer dyret på mange måder. Det er ikke bevidste handlinger, som styrer adfærden, det er en form for "autpilot", hvor naturen tager over, og byder dyret at gøre nogle bestemte ting. Dette gælder i høj grad også for hunde, og gårdhunde især har rigtigt mange ur-hundeinstinkter meget velbevaret.
Desværre sker det ofte med kæledyr at mennesker tillægger dem en masse menneskelige kvalitetskrav, følelser og tanker. På den måde kan man meget let, med menneskets ønsker og behov for øje, komme til at begrænse, eller helt slagte hundens muligheder for at udøve de instinkter, som naturen skriger til den, at den skal.
Jeg gør alt hvad jeg kan for at hundene - både til daglig, men især når de har hvalpe, får lov at have tingene på deres præmisser. Sådan at de selv kan arrangere tingene, indenfor nogle meget fleksible rammer, på præcis den måde, som de ønsker, og føler sig bedst tilpas med.
Sussi mener det er meget vigtigt at camouflere sine hvalpe, og vil derfor helst have papir, som hun kan flå og lave "krims-krams" af. Dække hvalpene til med det, og gemme bidder af mad under det. Det ser hektisk og vigtigt ud, når det skal arrangeres, til gengæld, når det er i orden, som hun ønsker det, drager hun et dybt lettelsens suk, og er tydeligt lettet, tilfreds og fuldstændigt afslappet.
For os mennesker ser det rodet ud, og vi laver lidt fis med at Sussi er et rodehovede. Men der er jo en mening med det, og temmeligt meget alvor bag, derfor går vi ikke og "rydder op" når hun roder i sin kasse - det er hendes kasse, hendes hvalpe, og hun skal have det lige præcis sådan, som hun mener det er bedst - ikke som vi synes, at det ser pænest ud.
Den oplevelse, at hun bestemmer hvordan det skal være, er vigtig for mig, at give hende, fordi hvalpenes trivsel er 100% afhængig af hendes trivsel. Jeg tror på at ved ikke at begrænse eller modarbejde den naturlige adfærd, og dermed at stimulere hundene til at lyde deres instinkter, fremfor at forhindre dem, så får hvalpene en endnu bedre start, end hvis vi blander os for meget.
Inkluderet i de rammer, som tydeligvis bedst tilfredsstiller vores moderhundes behov og instinkter for beskyttelse af deres hvalpe, er en ikke for stor hule-agtig (pap) kasse med høje sider, mulighed for at lukke toppen, masser af aviser, mørke og så lidt forstyrrelser i starten, som muligt.
Såldes får vi mulighed for at se naturens forunderlighed udfolde sig lige her i vores stue, når Sussi udøver sine instinktmæssige rutiner - dække hvalpe til, lege hemmelig hule, hente mad og ting og sager ind i kassen og dække det hele med krims-krams. Det betyder meget for hende kan man se, derfor skal hun da have alle muligheder for, at gøre det hele!
I den kommende uge vil hvalpenes øjne åbne sig - vi holder øje hver dag! ;-)
|

Lidt om hvalp fra Kennel Little Denmark
- Hvalpene har DKK stambog, sælges med skriftlig købsaftale, de vil være chipmærkede, registrerede i Dansk Hunderegister, har fået ormekur, 1. vaccination og sundhedsattest fra dyrlægen.
- Hvalpene er forsikret af Agria's "Skjulte fejl forsikring" indtil de er 2 år og 3 mdr. gamle
- De vil som alle vores tidligere hvalpe være velsocialiserede, vant til lyde og rutiner i og omkring et almindeligt hjem, og have påbegyndt renlighedstræning. Foruden at de selvfølgelig har lært "sit" og enten helt eller næsten "dæk"
- Med en Kennel Little Denmark's hvalp følger en "startpakke" med bl.a. lidt hvalpefoder til den første tid
- Medlemsskab af Dansk/svensk gårdhundeklub resten af året
- Livslang "support" medfølger som en selvfølge
- Hvalpene er 3. generation af egen avl på tævelinjen
- Læs mere om mor til kuldet her: Little Denmark's Mount Silverheels/Sussi
- Læs mere om far til kuldet, "Plocka", her på siden: Om I-kuldet
- Læs mere om mormor til kuldet her: Little Denmark's Berta The Adventurer/Greta
- Oldemor til kuldet kan mødes her hos os, det er DKCH;SECH;NOCH;NORDCH;LP1;LP2;
USARBACH Javika's Prinsesse Madeleine/Maddy, som render rundt her og stadig er frisk, fræk og frejdig
Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig:
Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
Denmark
tlf: +4550579514
Email: Helene(at)farmdogs.net
(at)=@, dette format er for at undgå junkmail og spam
|
|
|
|
Har gennemført DKK's opdrætteruddannelse
Little Denmark's Ignite Me Ida
Hun vejer nu 611g/
Little Denmark's Imagine Me Isaac
Han vejer nu 506g/
Little Denmark's Interest Me Iggy
Han vejer nu 530g/
|