|
|
(Opdateret 23 marts, 2014)
Fay's hvalpe, uge 1
|
|
|
Den første uge, hvori et lille naturtalent udfoldes
Den første uge i hvalpes liv, er som regel den mest kritiske. Men i dette kuld's liv, findes der fortsat intet kritisk.
Godtnok fik Fay hugget alle moderkagerne i sig under fødslen, hvilket slog bunden ud af hendes mave og fordøjelsessystem, men efter nogle dage på skånekost, virker det hele igen.
Hun er ligesom masser af generationer bag sig en fantastisk dygtig lille hundemor, som passer sine hvalpe perfekt. De spiser og sover, og hun holder dem varme og fine og rene.
Hun roder også godt i kassen og flænser aviserne for at "dække hvalpene til", et helt naturligt beskyttelsesinstinkt.
Som ugen skrider frem begynder hun at tage lidt pauser fra kassen, og er set ligge og gasse sig i hundesengen lige udenfor hvalpekassen. Her kan hun tage en pause, samtidig med hun holder skarpt øje og øre med hvalpene. Ved den mindste lyd smutter hun ind og tager affære.
Hvalpene har mere end fordoblet deres vægt, hvilket er rigtigt flot. Også i Fay's hvalpe's kasse er der ro og fred og stor tilfredshed.
Sidst på ugen begynder Fay at følge lidt med i livet omkring hende igen, og er lidt længere ude i haven ad gangen sammen med de andre hunde, opholder sig også indimellem sammen med dem i køkkenet, hvor hun sørger for at få en ekstra godbid med i farten, inden hun igen vil op til hvalpene.
,
Hvalpene har fået navne
Dette er vores J-kuld, og vi har besluttet hvad vi kalder Fay's hvalpe på stambogen:
Den første rød/hvide tæve hedder: Little Denmark's Just Jitterbug Jade
Den anden rød/hvide tæve hedder: Little Denmark's Just Jive Jinger
Den sorte trefarvede tæve hedder: Little Denmark's Just Jazz Jazzmine
Hanhunden hedder: Little Denmark's Just Juke In The Box
Jade er navnet på den pige, som hvalpenes oldemor Greta (Little Denmark's Berta The Adventurer) bor hos. Hun var en lille pige dengang Greta fik hvalpe, og hun var med til at finde på navne til hvalpene dengang.
Nu er Jade en stor pige, og det var oplagt at en af J-kuldet skulle opkaldes efter hende.
Jade var den, der led hårdest dengang jeg rejste fra USA med Greta i 3 uger til Danmark, fordi hun skulle parres. Hun havde forstået det hele, og en dag hun var meget ked af det, udtalte hun: "Jeg elsker Greta så højt, at jeg vil giftes med hende, men hun skal giftes med den dumme Zeus i Danmark".
Tak for lån af Greta dengang Jade!
For The US:
Jade is the name of the girl, who the puppies' Great Grandmother Greta (Little Denmark's Berta The Adventurer) is living with. She was a little girl, back when Greta had puppies, and she helped finding names for the puppies.
Now Jade is a big girl, and it was obvious to name one of the J-litter pups after her.
Jade was the one, who suffered the most, when I left The US with Greta for 3 weeks, to take her to Denmark to mate her. She had understood everything, and one day, when she was really un-happy, she expressed: "I love Greta so much I want to marry her, but she is getting married to that dumb Zeus in Denmark".
Thanks for letting me borrow Greta back then Jade!

Så meget ro på, og lidt til børnefamilierne
Fay er til dato den mest rolige og fattede førstegangshundemor vi endnu har haft. Det er naturligt og almindeligt at mange ting kan stresse en tæve med hvalpe. For eksempel er det helt normalt at andre hunde giver noget stress, fordi de er nysgerrige og morhunden vil ikke have dem i nærheden af sine hvalpe, da de instinktmæssigt udgør en trussel.
Men Fay har tilsyneladende ikke noget stress over nogetsomhelst. Hun møder de andre hunde, som hun altid har gjort, og ikke engang hendes mor, som også har hvalpe, kan få Fay til se ud somom hun bekymrer sig over noget.
Hun bor også godt afskærmet, netop for at give hende den fred og tryghed til kun at bruge krudtet på at vokse sig ind i sin nye rolle, som enhver førstegangsmor fortjener.
Det er dejligt at se, når det lykkes så fint.
Til de familier med børn som følger særligt interesseret med her, er her som lovet lidt mere at fortælle om hvalpe i deres første uge:
Man siger at hvalpe er født "uden øjne", men det er nu ikke helt rigtigt. På billederne af deres ansigter kan man godt fornemme, at der er øjne, men at de bare er lukkede. De kan ikke åbnes endnu, så derfor kan hvalpene ikke se.
Meget snart, og indenfor den næste uge, vil hvalpenes øjne begynde at åbne sig. Først er det bittesmå sprækker helt inde ved øjenkrogen, men indenfor ca. et døgn er hele øjet åbnet.
Prøv at se godt på billederne, og prøv at gætte hvem i tror, der først vil åbne sine øjne i den næste uge. I kan også se på Sussi's hvalpe og prøve at gætte på hvilken af dem, der først kigger ud.
Så skal jeg nok sørge for at kigge godt efter hos dem allesammen hver dag, og skrive hvem det blev i næste uges opdatering. Det er altid spændende at se, og det er ikke altid vi kan gætte rigtigt, men det er en sjov leg.
|

Lidt om hvalp fra Kennel Little Denmark
- Hvalpene har DKK stambog, sælges med skriftlig købsaftale, de vil være chipmærkede, registrerede i Dansk Hunderegister, har fået ormekur, 1. vaccination og sundhedsattest fra dyrlægen.
- Hvalpene er forsikret af Agria's "Skjulte fejl forsikring" indtil de er 2 år og 3 mdr. gamle
- De vil som alle vores tidligere hvalpe være velsocialiserede, vant til lyde og rutiner i og omkring et almindeligt hjem, og have påbegyndt renlighedstræning. Foruden at de selvfølgelig har lært "sit" og enten helt eller næsten "dæk"
- Med en Kennel Little Denmark's hvalp følger en "startpakke" med bl.a. lidt hvalpefoder til den første tid
- Medlemsskab af Dansk/svensk gårdhundeklub resten af året
- Livslang "support" medfølger som en selvfølge
- Hvalpene er 4. generation af egen avl på tævelinjen
- Læs mere om mor til kuldet her: Little Denmark's 4-Ever Fay/Fayfay
- Læs mere om far til kuldet, "Yoyo", her på siden
- Læs mere om mormor til kuldet her: DKCH Little Denmark's Mount Silverheels/Sussi
- Læs mere om oldemor til kuldet her: Little Denmark's Berta The Adventurer/Greta
- Tip-oldemor til kuldet kan mødes her hos os, det er:
DKCH;SECH;NOCH;NORDCH;LP1;LP2; USARBACH Javika's Prinsesse Madeleine/Maddy, som render rundt her og stadig er frisk, fræk og frejdig
Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig:
Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
Denmark
tlf: +4550579514
Email: Helene(at)farmdogs.net
(at)=@, dette format er for at undgå junkmail og spam
|
|
|
|
Har gennemført DKK's opdrætteruddannelse
Little Denmark's Just Jitterbug Jade
Hun vejer nu 491g/
Little Denmark's Just Jive Jinger
Hun vejer nu 477g/
Little Denmark's Just Jazz Jazmine
Hun vejer nu 512g/
Little Denmark's Just Juke In The Box
Han vejer nu 472g/
|