week 1 week 2 week3


(opdateret Juli 3, 2013)

Sussi's hvalpe, anden uge
kønne hoveder
Sussi's hvalpe 2 uger gamle: "Bob", "Holly Day" og "Lejon Jr."
 
Vi har øjne
Ugens store forandring er at alle hvalpene nu har fået øjne. De kan ingenting se i begyndelsen, og kun efterhånden bliver de lys/skygge følsomme.
Tæven "Holly Day" fik øjne allerede da hun var 8 dage gammel, flere dage før de store brødre åbnede deres.
Ellers sker der ikke de store forandringer i denne uge. De spiser alle 3 godt, og Sussi har rigeligt til dem, så mor og børn trives!
Når hvalpene mærker en hånd, begynder de med det samme at slikke lidt på den. Der er mere refleks end bevidst adfærd i den handling, men det føles jo meget sødt alligevel. ("Bogen siger om hvalpe i uge 1-2 at: "Når hvalpen møder et varmt og blødt objekt, har den en refleks der gør at den automatisk begynder at patte").

Først på ugen fik hvalpene klippet negle for første gang, de vokser meget hurtigt, og skal klippes ofte. Sidst på ugen ser vi hvalpene prøve kortvarigt at løfte deres hoveder, som de stadig ikke er stærke nok, til at holde oppe andet end et sekund ad gangen.
En fredelig og stille uge, som vi godt kan lide dem i "uge 2" af hvalpeliv.


,
 
alle 6 spiser
Stille spise- og hyggestund


 
alle sover
Og et rigtigt typisk kig i Sussi's hvalpekasse. Råhygge!


Nærmest nonchalant mor
Sussi er meget overlegen i rollen som mor. Hun kan forlade hvalpene i forholdsvis lange perioder, så længe, at man kan blive helt bekymret, når pludselig hun ligger ude på græsset og soler sig, eller putter med sammen med os andre nede på sofaen. Ja selv om natten kommer hun under dynen, og hviler sig noget længere, end vi er vant til med mødre, der har så små hvalpe.
Men når vi tjekker hos hvalpene og ligesom går Sussi lidt i bedene, er der ikke noget at komme efter. De er fodret tilstrækkeligt af til at de åbenbart bare sover, for var de sultne ville vi helt sikkert høre til dem!
Det samme gjaldt hvis hun ikke holdt dem rene. Bogen siger:"Da hvalpene endnu ikke selv kan komme af med afføringen, slikker moderen dem på maven for at stimulere mavetarmkanalen. På denne måde kommer hvalpen af med afføringen". Hvis hvalpene ikke blev stimuleret ofte nok til at komme af med deres afføring, ville de bestemt også skrige. Men vi hører aldrig en lyd...
Så igen må vi bare konstatere at Sussi har styr på det, og når det er sagt, så må vi også give hende, at hun bruger rigtigt meget tid ad gangen inde hos sine hvalpe. Ofte ligger hun også lige udenfor kassen i den lille løbegård, og holder øje med dem. Hun er en dygtig hundemor, der bestemt får det bedste ud af det hele, og i den grad kan multitaske.




 
Hannerne
Sussi ligger tit i løbegården lige udenfor kassen og holder godt øje med hvalpene


 
tæverne
Og når vi tjekker ind, så mangler de sandelig ikke noget!



Forandringer lige om hjørnet
I tiden der kommer nu, vil udviklingen gå stærkt. Hvalpenes motorik udvikler sig, og de vil begynde at bemærke verden umiddelbart lige omkring dem, specielt hinanden, og deres mor. Deres syn vil udvikle sig og de vil begynde at prøve at komme på benene.
Sussi er helt tryg ved at hendes voksne datter Fay kommer og går i kontoret, som det passer hende. Hun får dog ikke adgang til løbegården og hvalpekassen. De øvrige hunde bryder Sussi sig stadig ikke om at få for tæt på, og heldigvis kender de alle rutinen, og bøjer høfligt af og går den anden vej, når Sussi siger fra i "hendes område".
Efterhånden vil Sussi acceptere mere og mere at hvalpene bliver en del af den verden vi andre lever i, og i takt med dette, vil vi introducere dem til en flytning - til husets aktivitetscentrum, køkkenet.
Som regel foretager vi denne flytning indenfor den 3. uge af hvalpenes liv, +/- nogle dage, da det varierer lidt individuelt fra tæve til tæve, og kuld til kuld, hvornår de involverede er klar til denne flytning.



 
i maden
Bob er ved at revne, så ligeglad er han med kommende forandringer


 
Nikki og Fay
Holly Day er den mindste og letteste og får snart styr på motorikken - hun øver sig allerede...hun kommer helt sikkert først op på benene!



Lidt om hvalp fra Kennel Little Denmark

Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig:

Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
Denmark

tlf: +4550579514

Email: Helene(at)farmdogs.net


(at)=@, dette format er for at undgå junkmail og spam





Gennemført DKKs opdrætteruddannelse
Gennemført DKK's opdrætteruddannelse









Bob 1 uge
Bob 1 uge
Little Denmark's Halftime Bob
Han vejer nu 877g/
1 lb 15 oz.

LejonJr 1 uge
LejonJr 1 uge
Little Denmark's Hattrick Of Lejon
Han vejer nu 870g/
1 lb 14 1/2 oz.

Holly 1 uge
Holly 1 uge
Little Denmark's Holly Day
Hun vejer nu 457g/
1 lb

Hvalp 4
3 stk lagt til ro

Hvalp 4
Sussi holder skarpt øje med de andre hundes færden - hun har nærmest periskopblik!


Hvalp 5
Holly Day tager sig lige en mellemmad