(siden opdateret 25. marts, 2012)

Sussi's 4 piger, ottende uge

NB: ALLE HVALPENE ER SOLGT

Uge 7

Chippet, vaccineret osv.
Hvalpene har haft rigtigt travlt i denne uge. De er blevet chippet og vi har fået deres DKK stambøger. Sidst på ugen kom de med på biltur til dyrlægen, sammen med deres mor, hvor de skulle vaccineres og helbredsundersøges.
Hos dyrlægen tumlede de alle 4 over hinanden for at komme ud af kassen først, og hilse på de flinke folk. De begyndte at lege med det samme, og hærgede noget omkring, bl.a. fortrød praktikanten vist hurtigt, at hun var mødt på arbejde med sko der havde snørebånd.
Ingen af dem sagde en lyd da de blev vaccineret, og de var meget svære at holde rolige på bordet, ikke fordi de var bange, men fordi de hele tiden skulle holde øje med den vilde leg nede på gulvet, og var meget ivrige for at komme ned igen og blande sig.
Vi havde regnet med at de ville være godt trætte af de nye indtryk, men de fortsatte med at flintre rundt i haven i flere timer efter de kom hjem.
De har godt med overskud, må vi konstatere...
Sidst på ugen har de "bestået" deres eksamen, det sker når de har lært "sit" så godt at de kan gøre det sammen alle 4 så længe, at jeg kan nå at tage et billede af dem.
Vi garanterer at alle vores hvalpe som minimum har lært "sit" før de forlader os.

 
Alle SIT
"Sit" vapperne, og så sitter de, hermed eksamensbilledet!


 
Søgeopgave
På søgeopgave på terrassen, hvalpefoderet spredt ud på fliserne, en herlig opgave synes de


Fundamentet er lagt, nu bygger vi...
Her hos os beholder vi vores hvalpe i mindst 9 uger. Og det forpligter at forlange at beholde dem lidt længere end de 8 uger, der er lovpligtigt og vanligt. Forpligter på den måde, at hvalpenes socialiserings- og prægningsur stadig tikker, selvom de bor hos os. Det er vores opgave at sikre at der hele tiden "fyldes på" ligesågodt, eller bedre, som hvis de allerede var flyttet ud i livet.
Så det er vigtigt for os, at vi i deres nuværende alder har dem helt klar til, at vi i den kommende tid kan læsse yderligere vigtige ting og oplevelser i deres baggage. Og Sussi's 4 piger er helt klar til det hele nu!
De skal ud at køre lidt i bil, de skal opleve at forholde sig til steder de aldrig har været før, de skal prøve at gå i snor med sele eller halsbånd, og de skal også prøve at få et bad og blive tørret med håndklædet, børstet osv.

Hvad vi kan sikre er, at første gang hvalpene oplever alle disse ting, bliver det kun til positive oplevelser for dem. Fordi de vil opleve dem sammen med deres mor, og/eller deres søskende, så de styrkes i, at der ikke er spor at være bange for, og at det er trygt og sikkert at prøve nye ting, og sjovt at komme udi verden.


 
4 kigger op
Vi er bare søde, og vi ved det godt!


 
Råhygge udenfor
Total råhygge og afslapning i solen

En rigtig gårdhundemor
Gårdhunden er en robust, frejdig og naturlig lille hund. Den modtager, som alle andre hunde, et sæt brikker at spille med ude i livet fra bl.a. sin mor.
Hvad en gårdhundemor i den grad giver sine hvalpe, er prægning igennem leg, og igennem frivilligt at tilbyde sine hvalpe at die forholdsvist længe. Det er usævanligt for vores tæver at begynde at sætte bremsen i for mælken før hvalpene er 7 uger gamle. Og selv derefter får de skam stadig lov hver dag flere gange dagligt, mor vil blot bestemme hvornår og hvor tit. Det er også usædvanligt for vores tæver at de ikke vil "vide af" deres hvalpe. Tværtimod ønsker de meget tydeligt at nyde nærhed og samvær med hvalpene, også efter de er begyndt at rationalisere mælken.
Sussi er ingen undtagelse. Nu hvor hun har fået styr på hvem der bestemmer det med mælken, har hun et utroligt stort behov for at være sammen med sine hvalpe. Hun "inviterer" dem til leg, og hun vænner dem til at lege ganske vildt og ikke give op. Hun "hyrder" dem omkring i haven i forhold til de andre hunde, og sørger for at flokken holdes nogenlunde samlet.
Hun ønsker tit at sætte sig pladask midt i "bunken" når hvalpene sover, og nyder bare at sidde der iblandt dem, slikke dem lidt, og iøvrigt bare skue sig stolt omkring, lade dem hive hende lidt i ørerne eller læberne, og irettesætte med passende mor-autoritet.
Det er ikke alene betagende og idyllisk at se på, vi tror også på at denne fase af hvalpenes og moderens liv sammen, er yderst vigtig for begge parter. Sussi er en vidunderlig mild og god lille hund, med masser af mod og frimod. Hun har en stærk psyke, og hun elsker at lege. Det kan selvfølgelig kun være positivt og i alles interresse, at hendes hvalpe tilbringer tid sammen med hende, og får lejlighed til at suge til sig af alle de gode kvaliteter.

 
Sussi hygger om hvalpene
Sussi elsker at sætte sig ind til hvalpene og bare hygge om dem og være sammen med dem


 
Sussi leger
og hun leger meget med hvalpene. Vi mener at begge parter får rigtigt meget ud af denne tid sammen


Hvalpenes for evige hjem venter
Det er nu afgjort, hvor hvalpene skal hen. Hvad vi synes er morsomt og dejligt er, at hver af de nye familier, alle har haft Dansk/Svensk Gårdhund før. Det bekræfter jo blot hvad vi gerne siger, nemlig "en gang gårdhund, altid gårdhund".
Vi glæder os rigtigt meget på hvalpenes vegne til deres nye liv, som vi bare synes passer så godt til dem hver især. Og vi glæder os på familiernes vegne, tak fordi i har været så tålmodige og har ventet!

Hvalpene flytter i forskellige retninger:
Little Denmark's 4-tune Faith kaldes nu og fremover for "Mini" og flytter til Stenløse.
Little Denmark's 4-ever Fay kaldes "Fay" og bliver her hos os i Ringsted, og vi håber at hun udvikler sig således, at hun kan være med til at føre slægten videre engang.
Little Denmark's 4-sure Frederica kaldes af os indtil videre "Rikke" og afventer måske et navneskift. Hun flytter til Rødovre.
Little Denmark's 4-give Felicia kaldes nu og fremover for "Hunni" og bliver en lille Fynbo, da hun skal til Odense.
Vi glæder os til at følge dem, og til at høre om deres små og store bedrifter udi livet fremover.
Foreløbig bliver de her lige "en tand" til, men tiden løber stærkt nu...

 
hygger ved kasserne
De har nydt vejret. Forresten er det Sussi i "solbadeposition" i midten...


 
Frokost i det fri
Sussi serverer dagligt frokosten, her ude i det fri
 

Hele 2012-kuldet er solgt, men hvis du er interresseret i en hvalp fra os af et fremtidigt kuld, er du velkommen til at kontakte os:

Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted

tlf: +4550579514

Email: Helene(at)farmdogs.net


(at)=@, denne form er anvendt for at spare på mængden af junkmail






Gennemgået DKKs opdrætteruddannelse
Har gennemgået DKKs opdrætteruddannelse
Faith 8 uger
Little Denmark's
4-tune Faith
Nu "Mini" på sin første gåtur

Fay 8 uger
Little Denmark's
4-ever Fay
på sin første gåtur

Frederica 8 uger
Little Denmark's
4-sure Frederica
Indtil videre "Rikke" på sin første gåtur

Felicia 8 uger
Little Denmark's
4-give Felicia
Nu "Hunni" på sin første gåtur


Faith og Maddy
Et yderst sjældent syn...indtil videre kun Faith der har fået lov ved Oldemor
Fay med bold
Fay har lidt med bold...hmm hvorfra mon?!
Frederica med sin pind
Frederica med en lille pind
Felicia på træstubbene
Felicia kan godt lide overblikket fra træstubbene
Faith med gnaveben
Faith dybt optaget af sit gnaveben
Fay og Felicia
Som søstre de dele
Fredericas ben
Frederica ved at tygge "avet om" på sit kødben
I hundekasserne
Frederica lurer lige hvordan hun skal kaste sig ind i bunken ved siden af
Nikke og hvalpe
Nikkie holder lidt øje med naboerne
Solskinspiger
Kasserne står lige hvor solen er varmest, det er simpelthen husets bedste pladser
Tumlinger
4 stk. tumlinger
Ved tønden
Det er overhovedet ikke spor farligt at kigge i regnvejrstønden når Oldemor er med
Hygge i solen
Sussi hygger i solen med pigerne
Felicia og Faith
Og grave have, det har de også lært...
Faith
Faith har hentet sig en lille pind
Fay i træet
Fay er gået igang med at fortære et lille træ
Numser
Så du musen søs?
Hvilken mus?
i opladeren
Så er de 4 lagt til genopladning