uge 2 uge 3



(siden opdateret 5. Februar, 2012)

Sussi's 4 piger, første uge

En god start
På hvalpenes første døgn konstaterede vi at alle havde taget på. Derefter har vi ikke vejet igen før nu, for ikke at stresse især Sussi, med at løfte hvalpene op og ud af kassen uden grund. Når der er ro i en hvalpekasse, så går det godt, så er der ingen grund til at blande sig!
Vi fik hurtigt indarbejdet en rutine som Sussi kunne acceptere, og hun er ualmindeligt dygtig til selv at komme og sige til, hvis der er noget hun mangler eller vil.
Nu er der gået ca. 1 uge (minus 1 døgn) fra hvalpene blev født, og vi har vejet dem igen, og vi kan se at alle har fået den gode start man ønsker sig af den første uge. De er runde, for ikke at sige tykke små pølser. 4 velnærede gårdhundetøser, der går godt til fadet! Vi glæder os til at de åbner øjnene, i den kommende uge.

 
i uge 1
De 4 tykke pølser 3-4 dage gamle


 
Sussis rodekasse
Et meget typisk kig i Sussi's kasse...noget rodet at se på, men total afslapning!


Sussi som mor
Det har været spændende at se Sussi vænne sig til at være mor, og demonstrere sin helt egen "stil" til rollen. Der er ro i hvalpekassen, de små stortrives og har alle taget fint på.
Nu kommer så Sussi's eget præg på tingene...
Jeg har sommetider tænkt, at hvis Sussi var et menneske, så ville hun være en højtuddannet akademiker i "bare tæer, fredstegn, og lilla ble". Og det viser sig at hun er lidt sådan som mor!
Her er hvor hun er anderledes fra vores tidligere hvalpeoplevelser: Alting virker tilfældigt, for ikke at sige en anelse "rodet". Ingen gør det samme samtidig, nogle spiser mens andre sover, og de ligger hulter til bulter rundt omkring i kassen. Og hun har overskud til både at passe hvalpe, og stadig komme og bede om at putte i arm hos mig imellem, eller lægge sig op til mig i sengen nogle minutter om natten.
Det er vi ikke vant til når hvalpene er så unge. Men lad der ingen tvivl være - Sussi har 100% styr på hver detalje, ingen mangler noget, hun holder pinligt rent og fint, og er der en der piver lidt, lader hun sig ikke forvirre eller stresse, som det ellers godt kan ske med en førstegangsmor. Hun lader roligt og upåvirket pivedyret hitte ud af det selv, og det er altid hurtigt overstået.
De andre voksne hunde i huset må under ingen omstændigheder være nær, ikke engang i rummet ved siden af, med lukket dør imellem. Niks. Sussi kræver en enorm sikkerhedszone omkring sit "flower-power mor projekt". Så dette respekterer vi, og nyder iøvrigt forestillingen.

Navne
Hvalpene har fået navne nu. Det er vores 6. kuld og det første som er født i Danmark. Hvert andet kuld giver vi navne med samme forbogstav, og hvert andet er et temakuld. Dennegang skulle det være et F-kuld, da vores sidste kuld var et temakuld, som blev navngivet efter bjergtinder i Rocky Mountains, hvor de var født.
Med lidt ordleg over temaet "de første 4" (underforstået i Danmark) registreres de under følgende navne:

Little Denmark's First 4-tune Faith
Little Denmark's First 4-ever Fay
Little Denmark's First 4-sure Frederica
Little Denmark's First 4-give Felicia

 
Sussi's egen skål
Jade lavede engang denne fine søde skål til Sussi, som nu er i brug til hvalpefoder


 
Sussi's stil
Det var omtalt forinden fødslen, at begge forældre har denne "bunden i vejret vane", så mon hvalpene ville kunne komme til at gå?!...svaret på dette venter vi fortsat i spænding på...
 

Hvis du er interresseret i en af hvalpene, er du velkommen til at kontakte os:

Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted

tlf: +4550579514

Email: Helene(at)farmdogs.net


(at)=@, denne form er anvendt for at spare på mængden af junkmail






Gennemgået DKKs opdrætteruddannelse
Har gennemgået DKKs opdrætteruddannelse
Little Denmark's First 4-tune Faith
Little Denmark's
First 4-Tune Faith

Nu 350g

Little Denmark's First 4-ever Fay
Little Denmark's
First 4-Ever Fay

nu 375g

Little Denmark's First 4-sure Frederica
Little Denmark's
First 4-Sure Frederica

nu 275g

Little Denmark's First 4-give Felicia
Little Denmark's
First 4-Give Felicia

nu 360g

hvalp overbord
Der var lige en på vej ud


Faldt i søvn
Mæt hvalp faldt i søvn


de tre store
De tre store i kamp om pladserne


Hvalp nærbillede
Ja man smelter jo helt naturligt


Kig i kassen
Sussi's lille rodebutik hvor ingen gør det samme samtidig

Putter ved mor
Der er trygt mellem mors forben

hvalpestak
En "stak" hvalpe

Ny kasse
Sidst på ugen måtte der en større kasse til.
Hvalpene vil gerne kravle lidt væk nu, når de har spist, og som de vokser, bliver der for trangt til det i den lille kasse. Vi har oplevet det før ved 1-uges alderen, det viser sig ved lyden af en del "krabberi" opad kassens sider, som ophører i samme sekund de er i den ny, større kasse.
Fabrikatet af hvalpekassen er stadig Amerikansk, det er nemlig en af vores egne flyttekasser, i fagsproget kendt som en "3 cube carton", hvilket refererer til at kassen rummer 3 kubikfod :-)