Fay's hvalpe uge 4:
week4

Sussi's hvalpe uge 4:
week4

Begge kuld sammen første gang:
week4

Begge kuld uge 5:
week6


(Opdateret 29 april, 2014)

Sussi's og Fay's hvalpe, uge 6
I bilen 6 uger
Little Denmark's I og J-kuld, Fay's hvalpe uge 6.
På den første biltur, med den rolige stenstøtte Fay som ledsager, faldt de allesammen i søvn.
 
Den sjette uge, nu går det løs!
Når hvalpene sover, er der dejligt fredeligt...og det gør de ikke så længe ad gangen mere. Når de ikke sover, så er der fuld knald på dem.
Hver dag starter med at de kommer udenfor og forretter det de skal. Og så skal der leges. Efter en timestid får de morgenmad, og så er første runde ved at være til ende, kun få krampetrækninger af lidt brydekamp, lidt gnaskeri på hinanden og deres ting, og så sover de igen.

Men i løbet af dagen er de vågne noget længere tid ad gangen, og som ugen skrider frem forlænges vågentiden også.

De er i fuld gang med at "spidse blyanten" på alle fronter.
De løber nu meget sikkert og kan styre efter et mål. De kan se ting og hinanden på lang afstand, og de forøger deres område fra et hjørne af haven, til hele haven.
ALT smager de på, og småting (og også forholdsvist store ting) løfter de op og bærer med sig. Ejerskabet af en "skat" får betydning, og de begynder at slås om tingene. Bryde- og slåskampe er fæle, de lyder alvorlige og heftige, og ser voldsomme ud. Tænderne er vokset helt frem, og de er ikke spor kede af at bruge de små syle på hinanden, på alting i haven - planter, pinde, blomster, og på legetøjet, og ikke mindst os mennesker.
Det er nu de skal lære styrken af deres bid, at bevare kontrol over hvor hårdt de tager, og at skåne bar hud. Når en bror eller søster bliver bidt for hårdt, hyler de op, og bideren slipper. Det er spillets regler. Så det gør vi også! Vi bytter med legetøj, så ofte, som muligt, når vi ser de bider i ting vi ikke så gerne vil have de bider i.

De kan også spise tørfoder nu, hvilket de bedre kan lide, end det opblødte foder, fordi det smager af mere selvfølgelig. Anddelen af deres daglige eget indtag vokser, imens anddelen af modermælk falder. Fay og Sussi skiftes pænt til stadig at give dem en tår, men det er ikke mange gange om dagen. Hen imod slutningen af ugen får de mere af Fay, end af Sussi.



,
 
Spiser meget
Hvalpenes største anddel af mad er nu det, de selv spiser fra en skål


 
hver mor med deres
En af de gange hen under aftenen, hvor mødrene foretrækker hvalpene delt op, så de kan fodre hver deres


Det praktiske, dagligdagen, og Kongs
Om dagen, som vejret har artet sig kan døren ud til haven stå åben, så hvalpene er næsten ude hele dagen. De har fri adgang til og fra deres løbegård, hele køkkenet, for- og baggang og haven. De kan nu sagtens selv løbe ud og ind, og ofte finder de af sig selv vej ind til deres kasse i løbegården, når de har løbet sig trætte udenfor. Det er ikke mange "uheld" man har, under sådanne betingelser.
Om aftenen, når hvalpene lægger sig til ro for sidste gang og har spist, lukkes løbegården til natten. Mødrene kan stadig komme ind til dem, men efterhånden går de kun ind til hvalpene om natten for at stjæle foder og kongs fra dem.

Hvalpene har siden de blev født suttet sig selv til mæthed og ro. Sutterefleksen omsættes nu til tygning, og det med at tygge sig til ro, er en simpel vane nu. Vi vil gerne med tiden have kontol over den vane, for en voksen hund med gode tyggevaner, ødelægger ikke de forkerte ting, hvis blot den har rig adgang til de rigtige ting. Endvidere er der god strategi i at kunne få en hund til at falde til ro, ved at give den noget at tygge på - den omvendte bonus man opnår, ved at motivere tygningen, men give den lidt retning.

Kongs er et fantastisk hjælpemiddel til at begynde med. Hvis der er noget i dem, som lugter rigtigt godt, og hvis man ved at arbejde lidt med den, kan komme til at smage på noget lækkert, så tygger man ikke på andet, lige før man falder i søvn.
Så hver aften, og indimellem hvis de har svært ved at falde til ro, selvom de har lagt sig, så fylder vi kongs til dem. Lidt leverpostej smurt i kanten, lidt kogt skinke, kylling el. lign. blandet sammen med lidt tørfoderkugler vinder god opmærksomhed for nu. Henad vejen skal man blive mere og mere kreativ med fyldet, for at fastholde interessen.

Indimellem kommer her besøgende. Jo flere, jo bedre, da det er vigtigt for hvalpenes socialisering, at de er vant til alle mulige mennesker, store og små, børn og voksne, mænd og kvinder. Disse 7 er allerede meget sociale, kække og udadvendte, og nyder al den opmærksomhed de kan få.





 
Hygge med besøg i haven
Der kommer ofte besøg af mennesker af alle størrelser, og det har stor betydning for hvalpenes socialisering


 
Kongs
Hvalpene stimler sammen om deres kongs, som de slikker og tygger sig i søvn på. Det er alletiders tyggetræningsredskab.



Udflugt udi verden
Sidst på ugen blev det nødvendigt at køre til mine forældre en aften. Det er en times køretur, og for ikke at lade hvalpene alene hjemme sålænge, kom de med i det store bur bagi bilen.
Mødrene ligeså. Sussi bliver så opkørt af glæde over at komme med, så det nærmede sig stress, derfor kom hun ikke ind til hvalpene på turen, for ikke at hendes stress skulle overføres til dem. Så er det heldigt at have et valg imellem mødre, og at den ene (Fay) er så rolig som en stenstøtte. Hun sad hos hvalpene på hele turen, ud og hjem.
Lige i starten var de ikke så glade for at være ude at køre, men efter en tid, faldt de selvfølgelig i søvn.

Hos mine forældre var der ingen tøven ved at være et fremmed sted. Den vilde leg gik hurtigt, og pludselig opdagede vi at en af hvalpene havde fundet en død mus, som katten havde ladet ligge på terrassen. Det var Jinger. Det var fantastisk at se instinktet, der allerede findes i overflod i en ikke engang 6 uger gammel hvalp. Hun havde musen stoppet HELT ind bagi munden, og "låst" kæben om den. Hun vidste udemærket godt, at her var en skat af unik værdi. Hun løb med sænket hovede rundt for at undgå at nogle af de andre skulle få fat i hendes skat, og fandt vej ind i det store bur, som var med på terrassen. Det helt utrolige var, at inde i buret forsøgte hun at "grave musen ned" i tæppet. Det viser blot hvor udtrykt og hvor stærkt instinktet er i disse hunde, for at udføre deres oprindelige job stadigvæk. At være gårdhund.

Det er dog det tidligste jeg endnu har oplevet at se det. Men hendes tipoldemor gjorde det også som hvalp, da Maddy var ca. 9 uger gammel gravede hun en død mus frem fra sneen, som kattens forgænger havde efterladt, iøvrigt også hos mine forældre.

På køreturen hjem snorksov hele banden, hele vejen. Men nu havde de jo også prøvet det før, erfarne små landevejsriddere...

I denne uge er der ingen vægt på hvalpene, da de på det tidspunkt, hvor de blev forsøgt vejet, overhovedet ikke kunne sidde stille. Så hellere lade det være, end at forsøge at tvinge noget igennem. Vi kan konstatere at alle ser aldeles sunde og friske ud, og vi prøver bare igen i næste uge!




 
Jinger med musen
Jingers særlige fund fortjener billeder her. Hun fandt kattens mus og "låste" straks kæberne om den, og løb rundt med sænket hovede for at ingen skulle få tag i den


 
Jingers mus
Og rent instinktivt løb denne ikke engang 6 uger gamle hvalp ind i buret, hvor den prøvede at grave musen ned i tæppet!



Lidt om hvalp fra Kennel Little Denmark

Hvis du vil høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig:

Kennel Little Denmark's
v/Helene Riisgaard Pedersen
Tvindelstrupvej 31
4100 Ringsted
Denmark

tlf: +4550579514

Email: Helene(at)farmdogs.net


(at)=@, dette format er for at undgå junkmail og spam





Completed DKKs breeder education
Har gennemført DKK's opdrætteruddannelse









Tæve 6 uger
Tæve 6 uger
Little Denmark's Ignite Me Ida


han 6 uger
han 6 uger
Little Denmark's Imagine Me Isaac


han 6 uger
han 6 uger
Little Denmark's Interest Me Iggy


Tæve 6 uger
tæve 6 uger
Little Denmark's Jitterbug Jade


tæve 6 uger
tæve 6 uger
Little Denmark's Jive Jinger


tæve 6 uger
tæve 6 uger
Little Denmark's Jazz Jazmine


han 6 uger
han 6 uger
Little Denmark's Juke In The Box



Hvalpene bærer rundt på ting, også forholdsvist store ting


Der tygges i ALT, selv trådgitteret


UH den er interessant den skuffeknob...


og fordi vi ser det, skynder vi os at "bytte" med et legetøj


Bærer rundt på bolden i bolden


Og her smages på vegetationen i haven


I bilen lige før hjemturen, de er lige klar til en lur


3 på patrulje efter at lave ulykker



leg og brydekampe ser tit alvorlige ud og lyder endnu værre


Hov, der er kommet noget nyt i haven, der lige skal tjekkes


Flere kommer til for at undersøge hvad det er


Fay byder på lidt hygge og en tår i solen


Sussi kan stadig godt lide at sidde hos hvalpene, men oftere og oftere uden at lade dem die


Der hygges i solen i haven


Der sker noget hele tiden, og de er i hele haven


En træt lille mand tager en lur i stauderne


HOV Maddy...den gamle olde- og tipoldemor blev lige fanget i et sjældent øjeblik. Men når bare de ligger stille, har hun egentlig ikke noget imod dem. Og han er jo HEEELT væk!