|
|
|
|
Baggrund
Den Dansk/svenske gårdhund er stadig at betragte som en lille race rent populationsmæssigt, også her i hjemlandene Danmark og Sverige. Interressen for racen og dens opdræt forekommer at være stadigt stigende, og det er positivt, for det stiller stigende krav til opdrætteren, som selvfølgelig bærer et stort medansvar, sammen med andre opdrættere, for racens udvikling.
Vi føler os meget bevidste om vores ansvar i forbindelse med vores opdræt, der er flere detaljer omkring emnet under "Tanker om opdræt, mål og formål" længere nede på denne side.
Vi har et dejligt stort netværk i hundeverden i hele Skandinavien og USA, som vi samarbejder og hygger os rigtigt godt med på kryds og tværs af landegrænser, racer, og aktivitetsinterresser. Vi holder os bredt orienteret og selvfølgelig race- og opdrætsrelevant uddannet.
Jeg (Helene) har gennemgået DKK's opdrætterkursus i 2007, samt i 2011 også Den Lovpligtige Hundeholderuddannelse.
Jeg er medlem af DKK - Dansk Kennelklub, DSGK - Dansk/svensk Gårdhundeklub, og RDSG - Rasklubben för Dansk/Svensk Gårdshund.
Derudover vedligeholder jeg medlemsskab af raceklubben i USA, som jeg aktivt har været med til at etablere og arbejde for: DSFCA (Danish/Swedish Farmdog Club of America).
Hos os betragter vi vores opdræt som en hobby; Vores kærlighed til racen og vores hunde er større end ønsket om at "producere" hvalpe.
Tanker om opdræt, mål og formål
(og hvorfor godt temperament og helbred er vigtigst)
Der er mange aspekter i at have en hobby. Dyb interresse er een ting, det er ligesom en forudsætning. Formål og mål, ønsker, ambitioner, visioner osv. er noget man former og definerer henad vejen.
Med mål, formål osv. taget i betragtning, er vi selektive i vores avlsbeslutninger. Der kan i avlsbeslutninger omkring een tæve sagtens findes andre mål og formål, end ved en anden tæve.
Vi vil selvfølgelig altid have racestandarden for Dansk/Svensk Gårdhund for øje, når vi vælger avlspartnere til vores hunde, da standarden ultimativt beskriver den perfekte gårdhund.
Som sagt ligger mange overvejelser bag ethvert valg vi træffer i avlen, og det vil jeg gerne beskrive her lidt nærmere, for de, som måtte have interresse i at læse om det:
(Jeg skriver ofte "vi" fordi Butch og jeg altid taler om hvad vi gør og hvorfor, fordi han er meget involveret i hundene, og derfor også har interresse i opdrættet. Dog er det mig (Helene) der træffer de endegyldige beslutninger, og dermed også har ansvaret for disse).
Man kan have forskellig tilgang til interressen for at læse her om mit opdræt; for eksempel kan man være et menneske eller en familie der leder efter den perfekte lille hundeledsager og familiemedlem, og man kunne også være en opdrætterkollega, som er interresseret i at følge lidt med i, hvad der "rører sig" her hos os.
Uanset baggrund og årsag til interressen, så på forhånd tak, jeg håber mine tanker giver mening.
Jeg er af den holdning at den avl, som vi mennesker påtager os at blande os i, for ikke at sige styre helt og aldeles (hvilket hundeopdræt jo er i forhold til den avl, der foregår ude i naturen), nok kan have mange formål, men overordnet må al avl have til formål at forbedre, hvis det skal give mening.
Man tilstræber at ens hunde, med de svagheder man ved og erkender at de har i forhold til racestandarden, parres med hunde, der ikke har de samme svagheder, og håber så på, at næste generation vil repræsentere en forbedring.
Således at de nye generationer kan bidrage positivt til racens udvikling som helhed.
Men i den process må vi erkende, at i forhold til det mål, så kan det af logiske og statistiske grunde ikke altid lykkes.
Genetik er nærmest ubegribeligt mangfoldig, derfor er hundeavl fuld af uforudsigeligheder og overraskelser. Der findes derfor heller ikke nogen facitliste eller formel, som hundeavl kan "udregnes" efter, ligesom der sjældent findes endegyldige svar, og stort set aldrig kan træffes kompromisløse beslutninger. Derfor er det med fuldt overlæg at jeg anvender forholdsvist bløde udtryk som "ønsker", "håb", og "mål", da jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke har svarene eller den gyldne løsning på alt, og at jeg til stadighed lærer noget nyt.
Det er netop hvad der gør opdræt til en spændende hobby for mig.
Tilbage til, at formålet med forbedring, ikke altid lykkes at opfylde. I hver generation finder der derfor en udvælgelse sted.
Det kan og skal ikke være alle mine hvalpe, som er lige egnede til at komme i avl og levere den følgende generation.
Der er i eet kuld måske kun en eller to, eller slet ikke nogen, som reelt er hvad jeg havde håbet på.
Dette kan ofte ikke afgøres optimalt, før de pågældende hunde er voksne.
MEN: Uanset om en hund, som jeg har fået sat i verden, vil kunne opfylde mit ønske om forbedring i forhold til videre avl eller ej, så har den lige så stor ret til at blive elsket af en familie, og til at leve et skønt hundeliv, som enhver anden hund.
Det SKAL den derfor kunne!.
Uanset om kun få eller ingen af de hunde jeg får sat i verden udvikler sig til at kunne indgå i den videre avl, så ønsker jeg af hver og een uden undtagelse at de skal kunne indgå som en elsket og værdsat sund, velfungerende og mentalt stabil hund i et almindeligt familieliv. Det er både et mål og et formål.
Det er blandt andet derfor at temperamentet og helbredet i de hunde jeg sætter i verden, betyder rigtigt rigtigt meget for mig.
Det er klart, at det må være det allervigtigste, for kan jeg opnå optimalt i begge "kategorier", så har jeg sikret alle mine hvalpe de bedste liv, uanset om de nogensinde skal have hvalpe selv, eller ej.
Bag hvert et kuld hvalpe fra os, ligger der derfor nøjagtig disse tanker om mål og formål helt overordnet.
Derudover findes der så endnu et sæt af mål og formål, som er individuelt for hvert kuld, og afhænger meget af hvilken tæve vi har med at gøre. Hundene er jo ligeså forskellige, som vi mennesker, og de har forskelligt bagland. Derfor er der forskel på hvilke ting (udover de allerede nævnte), der skal prioriteres i avlen fra tæve til tæve. Der kan også være forskel på prioriter i avlen på den samme tæve, altefter om det er hendes første kuld, eller følgende kuld, da resultatet hun selv tidligere har gívet i avlen jo kan have stor indflydelse på fremtidige avlsbeslutninger for samme tæve.
Så meget som muligt af hvad vi ved, og hvad vi kan se, tages med i overvejelserne omkring hvad vi gerne vil gøre med netop den tæve i forhold til hendes deltagelse i avlen.
Her er det naturligvis vigtigt at vi har god kontakt til vores hvalpekøbere, så vi også udover hvad vi kan se i hvalpetiden her hos os, fortsat kan evaluere vores avlsresultater efterhånden som hundene vokser op, og lære af dem. Herunder hører også at det er vores ønske, forhåbentligt efter mange gode år, til sin tid at vide hvor gamle vores hvalpe bliver før de dør, og selvfølgelig hvis det vides - hvad de dør af.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg nævne at der også ofte kan være ønsker, mål og formål der strækker sig længere udi fremtiden end til det enkelte kuld, dvs. vi måske ikke kan eller vil opnå alle mål i første generation, men må opdrætte i flere generationer, for at komme frem til netop det vi håbede på eller ønskede.
Og igen...opnår vi det aldrig, ja så har vi forhåbentlig i mellemtiden stadig sat søde, sunde og værdsatte små hunde i verden.
Både i forhold til hvalpekøbere, potentielle hvalpekøbere og opdrætterkolleger vil vi altid gerne tale og fortælle om hvad vi har tænkt eller tænker omkring vores egen avl fsva. specifikke beslutninger, kombinationer, hvalpekuld eller individuelle hvalpe. Det er netop her interressen kommer til udtryk, det man brænder for og er dybt involveret i, kan og vil man jo i sagens natur mægtigt gerne tale om.
|
|
|
|
Har gennemgået DKKs opdrætteruddannelse
Vores stamtæve "Maddy" med sit første kuld
Der er forskellige prioriteter i avlsvalg fra kuld til kuld, også med samme tæve
Maddy's andet kuld
Fra Maddy's andet kuld kom der en tæve videre i avl. Maddy selv er født i 2001 og vi håber hun bliver oldemor snart
Kikka med Gonzo's Folmer
I valg af avlspartnere til Kikka har vi haft helt andre prioriteter end med Maddy
En voksen hvalp fra Kikka
Ofte er det først efter hvalpe er blevet voksne, at jeg kan afgøre om jeg synes de lever op til mit mål/håb for dem, og skal videre i avl. Dory kom ikke i avl, men sød og elsket er hun!
Tæven fra Maddy's kuld i 2005 fik hvalpe i 2008
Ofte tager det flere generationer at opnå hvad vi håber på, i dette kuld kom Sussi som vi håber at arbejde videre med
En hvalp fra 2005
Dette skal alle vores hvalpe kunne opnå - at blive velfungerende og elskede familiemedlemmer
Voksne hvalpe fra 2 forskellige kuld
Vi ønsker at alle vores hvalpe skal have godt temperament og godt helbred så de kan leve gode, lange hundeliv
|
)
)
)
)
)
)
)
)